Påskeferie og efterår!

Kære alle,

Ok, så er det vist på tide med en lille fortælling om vores påskeferie til Namibia... (Der kommer snart også masser af billeder!)

Vi syntes jo det var på tide at tage drengene med på campingtur, og hvis det ikke skulle være her i SA hvor så? Her er SÅ mange smukke naturoplevelser og man kan stort set altid stole på vejret! Så derfor tog vi til et af de store sportsbutikker (på størrelse med en Føtex) og købte alt; telt, luftmadrasser, soveposer, køleskab til bilen, gasblus etc. etc. NU var vi klar! Nåh ja næsten for der er lige en lille køretur på 700 km til Namibias grænse, og her kommer en seriøs anbefaling til alle forældre - en mobil DVD afspiller med to skærme.

Vi tog hele den lange ret kedelige tur på en dag og nåede sidst på eftermiddagen Grænsen og dvs. Orange River. Her slog vi lejer på en fantastisk campingplads direkte ved flodbredden, grillede, lavede snobrød og mens drengene hyggede, puttede og pruttede i teltet, slappede vi af under stjernerne med et godt glas vin! Dagen efter badede vi i floden dagen lang. Her var små stømfald og man kunne finde små "spabade" rundt i klipperne og vandet var skønt! Så vi besluttede os for en kanotur på floden: morgenen efter kørte vi med to unge brødre op af floden og hoppede så i gummibåde (2 i hver). Det var stille og smukt og vi svømmede næsten mere end vi roede, men der var da et par steder med små bitte vandfald og stømninger, så lidt aktion fik vi også med. Men man får jo kun det sjov man selv laver, så lige før vi var tilbage syntes Asbjørn at han skulle læne sig lige præcist så langt ud over kanten at han ploppede i lige på hovedet - og hvad er en mor's reaktion: at række ud og gribe fat i kraven af redningsvesten, da han poppede op til overfladen, med det resultat at videokameraet gled ud af min redningsvest hvor det ellers sad godt og tørt og ploppede ned i vandet; igen en hurtig reaktion fra mor! Fik fat i kameraet, men det nåede jo altså lige ned under og virker ikke :-( så nu må vi se om det kan repareres hjemme i DK? Asbjørn slap med en forskrækkelse, selvom han virkelig røg ned under! Og mor her fandt ud af at hun nok burde spille squash med den reaktionsevne!

Vi kørte videre ind i Namibia til "Fish River Canyon" hvor vi også camperede et dejligt sted ude i ingenting blandt "the Namibian giant cricket" og familie (en kæmpe bille med lange edderkoppeben). Drengene syntes de var fantastiske og de fik skam navne og løb om kap etc. Skønt hvad børns fantasi kan føre med sig! Her blev vi et par dage og begyndte så turen mod det store ørkenområde med de store røde sand bjerge. Desværre røg vi lige ind i en punktering på den Namibiske grusvej og endte med at måtte indlogere os på et lille lokalt hotel i en lille kedelig landsby, som var lidt af en spøgelsesby pga. påsken (eller måske bare altid) mens vi ventede på dæk af den rigitge størrelse... Der ankom et par dæk som vi kunne låne, så vi besluttede ikke at tage 1200 km på grusvej til ørkenen, men at køre østpå ind i Transfontier National Park. Hyggeligt og fint med masser af springbuks, gembuks, gnuer, springbuks, gembuks, gnuer... Lige en enkelt gruppe giraffer også var vi jo vildt heldige at spotte en cheeta (gepard) der lige stak hovedet op af græsset, ja også tre løvinder der lå lige ved vejen! Det var virkelig et højdepunkt og vi var så "excited" at vi hang ud af vinduerne for at kigge og tage billeder, hvilket resulterede i at vi fik en bøde fordi vi havde stukket hovederne ud af vinduet... med lidt snilde og fedteri fra Thors side, slap vi da for at køre 70 km for at betale til politiet i den nærmeste landsby og køre tilbage igen med kvitteringen - kunne de måske forestille sig at man kunne faxe en kvittering eller at de lige ringede og fortalte at den var betalt? Nej, det er jo Afrika. Men en superhyggelig familietur, selvom børnene måske lige var lidt for små til safari: "Løver, wauw sejt! Mor må vi få flere kiks, jeg skal tisse, kan vi se en anden film....."

Vi valgte at køre hele vejen hjem og fik så mulighed for at invitere en sød dansk familie (Kim, Maria, Uma og Storm) fra Jo'burg til middag, så det var rigtig hyggeligt og lækkert at komme hjem til friske tunsteaks fra havnen og god sydafrikansk vin, også selvfølgelig frisk ParadIS fra maskinen på køkkenbordet.

Så kom det dårlige vejr... Dvs. nogle dage med ned til 13 grader, skyer, regn og blæst... men efteråret idag byder på 22 grader og strålende solskin!

Vi fik besøg i 5 dage fra Sweitz af Remigi, Patrizia og børnene Angela på 6 år og Aurel på 3 år. Det var sjovt og vi fik lov at vise lidt frem, men i regnvejr.

Nu har mor fået ny bil: farmand tog ud og skulle finde en lille pigebil og kom så tilbage med en skøn lille Audi A4 3,2 (tror jeg nok). Dejligt at have friheden med sin egen bil og skønt at have råd til det, når nu bilerne er så billige (i forhold til DK).

Nu skal jeg lige have bagt rugbrød, har fået surdej af danske Sofie også lige nyde de sidste solstråler. Vi har været oppe og gå på bjerget i vores baghave her til formiddag med vores tyske venner (Peter, Annemarie og børnene) - sikke en udsigt! Kunne kigge ned på stranden hvor jeg holder min 40 års fødselsdagsfest d. 30 + 31 december i år - I kan godt sætte kryds i kalenderen - det bliver skønt!

Håber I alle har det godt! Selvom dette ikke er så personligt skal I vide at vi tænker meget på jer alle og håber at I læser dette som personlige hilsner! Glæder os til 27 juni når vi lander i DK, med en måned hjemme. Vi savner jer!

Mange knus fra Lisa og drengene