tirsdag den 23. december 2008

Julestemning forberedes, julefrokost m.m.






















Søde venner og familie,
Et kæmpe stort og varmt ønske om en glædelig jul til Jer alle! Ok vi har da forsøgt at lave en smule julestemning her i sommervarmen; der har været julehygge med lækker mad, julemand og swimmingpool hos vores tyske venner; Peter, Anne-marie og deres 3 børn. Så var der julefrokost i den danske klub med sild, karrysalat, fiskefillet med hjemmelavet remolade fra den danske konsuls datters pølsevogn her i Cape Town og selvfølgelig øl og snaps. Jamen her kom der så også julemand og der var danske julesange og Thomas Helvig etc. Ganske hyggeligt, men egentlig lidt for tidligt i forhold til at savne noget dansk. Faktisk er det utroligt så lidt vi har savnet hjemmefra: Ja altså bortset fra alle Jer!!! også lige godt dansk rugbrød! Så er det godt jeg fik rugbrødsform, opskrift og rugmel fra faster i fødselsdagsgave.
Så fik vi endelig vores container; det tog en evig tid, da vi ikke har visum endnu og de derfor ikke ville lade vores ting igennem tolden. Til sidst måtte vi betale et enormt depositum også kom der en tolder med ud og skulle tjekke vores ting igennem. Ups for vi havde jo ting med bagerst i containeren til at lave 700 liter ParadIS. MMMMHHH vi har fået frisk is; med frisk passionsfrugt, mango osv. Heldigvis var containeren forsinket og tolderen skulle nå et møde så hun måtte gå efter hun havde set en kasse med tøj ;-) Så nu er alle ting på plads og sjovt nok så passer alt som var det købt til huset. Og skønne Rikke Tindal dit flotte maleri hænger perfekt hen over sofaen på ærespladsen i stuen. Her er superdejligt med vores ting her og ungerne er superglade for at se alt deres legetøj igen. Det har gjort at vi alle føler os endnu mere hjemme - om muligt for vi er alle stadig lykkelige over vores beslutning.
Har nu fået hushjælp: en skøn fyr;-) Han hedder Vincent, er 24 år og ligner en pæn Eddie Murphy - ok det var mig der valgte ham... Han gør rent, vasker, stryger, ordner have, passer børn, og underviser dem i engelsk da han er skolelærer fra Malawi hvor de taler godt engelsk. Han vil så gerne arbejde, da hans kone og lille søn på ½ år - som han endnu ikke har set, kommer snart og skal bo hos ham i hans lejede blikskur. Han får 67 kr. om dagen, hvilket er en god løn?! Men vi vil selvfølgelig se hvordan vi kan hjælpe ham. Var på en lille rundtur i Mandela Park, som er den lokale "shantytown" her i Hout Bay for at besøge et par gutter som hjalp os med at flytte. Den var forfærdeligt at se hvordan de bor, med stor fare for mudderskred og ildebrand. Ingen sanitet, renovation og kun få med elektricitet. Jeg har samlet ind fra vores flyttelæs og tager på julevisit i morgen med 5 store sække. Når ungerne er kommet godt fra start i skolen til januar vil jeg forsøge at starte mit eget lille jordmoderkonsultation- og undervisningsprojekt, for der er kun en lille klinik hvor de føder og ellers ingen særlig service i forhold til at være gravid. Jordemødre er i det hele taget et vidt begreb. Der er mange europæer der ønsker en jordemoder, men lægerne har magten og der er en giga kejsersnitsrate hernede, blandt alle!
Glæder mig til at finde ud af noget mere, men først skal julen fejres, så vi har skam bagt brunkager og kagemænd, koner, grise og batmænd med glasur idag. Der er intet juletræ at finde men anden og flæskestegen er købt og Thor laver kanel, Ferrero Rocher og andre juleis til mandlen.
Ønsker alle en skøn og fantastisk dejlig jul. Regner med at være på Skype i morgen aften hvis nogen har lyst til at ønske god jul live!
Mange kram og varme hilsner fra alle os på den sydlige halvkugle

1 kommentar:

Lisa, Thor, Marcus og Asbjørn sagde ...

Kære allesammen
Rigtig glædelig jul.
Det var et dejligt og langt indlæg. Det er jo det vi sukker efter her oppe i det kolde nord. dejligt at høre I trivedes og at I endelig er kommet på plads med alle Jeres ting. I var, særlig meget, i vores tanker juleaften. Vi havde en dejlig aften med masser af god mad og gaver. Deasværre var I ikke på Skype da vi kom hjem, men håber at fange jer en af dagene.
De kærligste knus fra mor svigermor og farmor