
Kære alle!
Så har vi allerede boet i Sydafrika i mere end ½ år! Så nu må det også være tid med et "hjemmebesøg" eller hvad vi nu skal kalde det, for vi siger jo nu både hjem til Danmark og hjem til Sydafrika... det er nok bare et tegn på at vi er verdensborgere og at vi føler os hjemme hvor vi end er! Drengene taler nu rigtig godt engelsk; Marcus slår over mellem de to sprog så let som igenting, og er begyndt at lære at læse og skrive på engelsk. Asbjørn taler en sød blanding af flydende engelsk uden accent også med nogle danske ord der hvor han ikke lige kender det engelske - cute!
I forbindelse med mit fotokursus tog jeg en dag op i vores lille lokale "Township" med en af mine venner og tog en masse billeder. Ungerne var fantastiske og da de hver fik en ballon var de ikke til at stoppe. Var også med til en lokal kristen ceremoni og nu har den lokale medicinmand/heksedoktor inviteret mig til at komme og tage billeder mens han healer. Han skulle efter sigende være sådan helt "rigtig" med fjer og afrikansk dragt. Arbejder lidt med at få sat nogle flere billeder i album.
Vinteren er nu kommet til Cape Town, så vi har haft nogle dage med seriøst regn og rusk - aldrig rigtig koldt, men det har faktisk været varmere udenfor end indenfor i husene. Derfor måtte jeg lige få bestilt noget brænde til pejsen, så jeg ringede og sagde at jeg bare skulle have 2 portioner af forskelligt træ - det blev 700 kr. men så kom de også 5 mand høj med 80 sække - så nu er der dejlig ild i pejsen de fleste dage! Ja, for det er ikke lige nødvendigt i denne uge hvor vi har høj solskin og 25 grader - skønt!
Men om kun 2 uger rejser vi til Danmark; lander d. 27/6 og rejser d. 27/7. Vi kommer til at smutte en hel del imellem København, Århus, Nordjylland, vestjylland puha... Nåh ja også lige en lille tur (for mig) til Amsterdam og et par dage i London på vejen hjem.. vi skal jo ha' det hele med! Glæder os vildt meget til at se jer alle, men skriv nu hvis vi skal arrangere noget (
l_heidelbach@hotmail.com - bruger ikke min Paradis mail mere) for programmet er allerede presset.
Vil bruge vores danske mobil numre så i juli kan vi kontaktes på:
Thor 61657265
Lisa 61650868
I kbh har vi lånt en lejlighed på Frederiksberg (ved Peter Bangsvej), det er en ældre dame som har lejligheden, så er der nogen der skal på ferie med et børneværelse med legetøj, er vi åbne for at låne et par dage! Evt. med husbyt til et par dage med havudsigt i Llandudno ;-)
Vi ses meget snart til en forhåbentlig super dejlig dansk juli!